Studentermedhjælper indenfor logistik

Bliv studentermedhjælper hos Jutlandia Terminal

Læs nedenfor eller se opslaget vi dette link  - Studentermedhjælper 

 Vi søger en studentermedhjælper, der har lyst til at blive en del af en dynamisk virksomhed i vækst.  

Pt. mangler vi en studentermedhjælper til vores kemi og logistik afdeling, hvor du vil blive en del af en gruppe med 11 dygtige kollegaer. Du vil indgå i vores logistik gruppe, og supportere dine kollegaer med forespørgsler inden for transport, logistik, told og administration. Vi sørger for at du bliver grundigt oplært i de opgaver, som du skal udføre. Opgaverne vil spænde lige fra at hjælpe til i den daglige drift, til mere praktiske opgaver på kontoret.

Vi tilbyder dig:

Hos Jutlandia arbejder vi i et internationalt miljø, og vi har fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi prioriterer at skabe en organisation med plads til forskellighed, og vi sætter baren højt for at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere.

Vi er fleksible i forhold til dine arbejdstider, så disse kan tilpasses din skolegang. Vi søger en studentermedhjælper, der kan arbejde alt fra 5 til 20 timer i ugen, alt efter hvad der passer ind i din hverdag og vores behov. I ferieperioder vil der være mulighed for ekstra timer.

Dine forudsætninger:

-          Du kan flydende engelsk (både skrift og tale)

-          Du er imødekommende og serviceminded

-          Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og er positiv i din tilgang til opgaver

-          Du kan lide at have flere bolde i luften på en gang og kan holde hovedet koldt i pressede situationer

-          Du har flair for IT

-          Du er ihærdig og har god data disciplin

-          Du har gyldigt kørekort (min. kategori B)

 

Ansøgning:

Vi søger en studentermedhjælper til opstart hurtigst muligt eller efter aftale, og vi gennemgår ansøgninger løbende. Ansøgning sendes til job@jut.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Operations Manager Julie Normann Jensen på telefon +45 79128827 eller jnj@jut.dk

 JUTLANDIA Terminal A/S er en familie ejet virksomhed, og en del af Harbour Group. JUTLANDIA er en dynamisk fuldservice offshore leverandør beliggende på Esbjerg Havn, med fokus på miljø, kvalitet, proaktivitet og kundetilpassede løsninger.  Vi ved at gode medarbejdere er drivkraften i vores udvikling og vores motto er derfor "Fremtiden tilhører de glade". Læs mere om vores værdier og om virksomheden på www.jut.dk