Vi søgte og vi fandt.. Vores splinter nye IT supporter elev!

Eventyret startede kl. 8 nul dut den 9. januar

Søg og du skal finde.. siger de.. så det gjorde vi.. og som det har det med at gøre, resulterede det også denne gang i noget godt.
Helt i Odense fandt vi det vi søgte, men historien, ja den fortsætter altså i Esbjerg.

Kl. 8 nul dut den 9. januar stod Kristian Bested i Harbour Groups IT afdeling, klar til at tage hul på et helt nyt eventyr.
Kristian har med egen frie vilje og uden overhovedet at vide, hvad han går ind til, indgået aftale med os, om at tilbringe de kommende to år her som vores splinter nye IT supporter elev. En modig fyr er det første vi vil kalde Kristian.

Da Kristian faldt over vores fantastiske jobannonce som IT supporter elev, sad han i sin lejlighed i Odense og var lige ved at få colaen galt i halsen (han er 24. Han drikker ikke kaffe).. Det her job, det skulle være hans. Og slutningen på den historie kender i. Det blev det. 

Men historien fortsætter alligevel

Kristian besluttede sig for at flytte til Esbjerg. I Odense har Kristian færdiggjort sin uddannelse som mulitimediedesigner på kodelinjen samt grundforløbet som IT supporter, og var klar til at flytte tværs over landet for at fortsætte sin elevuddannelse.

En elevuddannelse der udover alt det fede, der følger med jobbet som byens bedste kollegaer, en sjov hverdag, utrolig god kaffe.. hvis han ender med at hoppe med på kaffevognen.. kaffesnakkene kan han være med i uanset.. kommer til at byde på arbejde med hardware, software, brugersupport, drift og vedligehold af telefoner og telefonsystemer og helt overordnet at sikre at vores (og når vi siger vores, mener vi hele Harbour Group koncernen, der består af de tre virksomheder J. Lauritzen´s Eftf., Jutlandia Terminal og COPCO) IT kører optimalt.

I IT-afdelingen arbejder Kristian sammen med vores IT Manager Gregers, Louise vores IT Project Coordinator og Leon, som på andet år, også er under uddannelse som IT supporter elev. Et super godt og dygtigt team, der alle er klar til at hælde viden i hovedet på Kristian. Og Kristian får samtidig mulighed for at prøve sine talenter af lige så tosset han vil.

Hvem er ham Kristian så

Vi er selv i fuld gang med at lære Kristian at kende, og det vi allerede har mødt, kan vi godt lide.

Kristian er tålmodig, dygtig og hjælpsom.

Han spiller både padel tennis og computerspil.

Han kommer oprindeligt fra Ølgod, har været på visit i Odense, men vender ifm. sit nye uddannelsesforløb retur til det vestjyske, og er nu ved at finde en lejlighed her i Esbjerg.

Vi glæder os til at følge dig igennem din uddannelse, og vi glæder os over, at du havde lyst til at komme med på Harbour Group holdet.

Bruce Boyle
Noble Drilling - Drilling Superintendent
"..the way things are taken care of can often depict how an organization is run. When it comes to medical situations, it is very important that the proper steps are taken and the advice from Tommy & Mette yesterday on how we should proceed was clear and very professionally put across.
I would like to thank you and your team for your assistance on this matter and please pass on mine and the Willem’s sincere thanks for doing what you do.

Thanks, Bruce"
Jørgen Laursen
H.H. Danship - Manager
Vi har et godt og tæt samarbejde med Jutlandia. Gode relationer og generelt et rigtig samarbejde på alle niveauer.

Hovedårsagen til at vi har valgt at bruge Jutlandia, er fordi de tilbyder frokost og fordi Kjeld altid bringer kaffe med på kajen.
Spøg til side.. Jutlandia har altid styr på tingene og ved hvad de laver. De har nogle gode og erfarene folk.