50 % af Jutlandia Terminals forretning er inden for grøn energi. Vi har i mere end 25 år været en del af den grønne omstilling fra Esbjerg Havn, verdens største offshore vindhavn. Den anden halvdel af vores forretning er olie og gas, som er en del af Danmarks energiforsyning. Det er ikke en modsætning vi fejer ind under gulvtæppet, det er den virkelighed vi arbejder i, og det er præcis derfor bæredygtighed ikke er et kommunikationstiltag hos os, men en nødvendighed.