De ting Jens laver skal give mening for ham. Han gør ikke noget, der ikke giver værdi for firmaet eller personligt.
”Vi er her fordi vi er ledere. Vi bærer ansvaret overfor kunden og overfor havnearbejderne. Vi skal få tingene til at gå op i en højere enhed, og dét er spændende.
Vi behandler folk ordentligt. Man får ikke noget ud af at kommandere. Et godt forhold til kunden, havnearbejderne og til kundens repræsentanter er alfa omega”.
Jens elsker sit arbejde. Selv når han står i blæst og regn med mudder op til knæene i fire dage i streg.
Friheden i jobbet er det, der driver ham mest. Jobbet er skævt og med skøre arbejdstider, hvor situationen nogle gange er som beskrevet ovenfor med dårlige vejrforhold og mange timer, og andre gange har man mulighed for at afspadsere i flere uger, og tage til sit elskede Færøerne som Jens, eller hvad man nu ellers gerne vil i sit liv.
”Værdierne. Familievirksomhed. Kristian (Indskudt sætning.. Kristian er, hvis du ikke har fulgt med tidligere, vores over-overchef, som ejer koncernen. Undskyld, vi vender tilbage til Jens´ udtalelse) efterlever værdierne. Det smelter ned igennem organisationen. Det smitter af og breder sig som ringe i vandet. Piskekultur findes ikke her. De mennesker man har, dem skal man passe på, og det gælder også den anden vej.
Der har tidligere været mere svingdørskultur i stevedoreafdelingen, det er der ikke mere, og folk er gode til at italesætte ting og snakke sammen. Derfor fungerer det så godt.
Det er de her ting, der gør, at jeg synes, det er et godt sted at være. Jeg kan ikke forestille mig at få det bedre et andet sted”.
Næste år har Jens 10 års jubilæum, som en del af Jutlandia-familien. Det glæder vi os til at fejre. Og forhåbentlig mange år endnu. Hvem ved. Måske vi endda er så heldige, at Jens pensioneres fra Jutlandia, og vi kan sende ham godt afsted tilbage til Færøerne, hvor han ønsker at leve sit bedste pensionistliv.
Tak for hver dag du bruger hos Jutlandia Jens!