Gert – vores nye super-chef i kemi-, logistik- og told

F.V. Michael Rühe, Direktør og Gert Nielsen, Operations Manager kemi, logistik og told

Det var ikke så få ansøgninger vi var igennem i vores søgen efter vores nye super-chef til kemi-, logistik- og toldafdelingen, fra mange kompetente og interessante mennesker, men intet kunne holde os tilbage, da vi først havde talt med Gert.

Hvorfor så lige Gert

Siden 1992 har Gert besiddet diverse stillinger hos Maersk Oil og sidenhen Total, de seneste 15 år som leder og senest som chef for logistikoperationen.

Gerts dybe kendskab til branchen samt hans ledererfaring matcher lige netop det, vi søgte til vores kemi-, logistik- og toldafdeling – men det er ikke kun det, der fik os til at vælge Gert. For selvom det selvfølgelig er vigtige faktorer, spillede hans udstråling, medmenneskelighed, empati og personlighed en absolut lige så stor rolle i udvælgelsen. Gert er den behagelige type man, lige så snart han giver sit håndtryk, får fornemmelsen af er et venligt menneske.

Udover at være kendt i branchen, kendte vi personligt Gert igennem et samarbejde med ham i hans tidligere stilling. Her havde både vi og Gert fået et godt indtryk af hinanden, og et frø blev plantet. Gert gjorde sig på det tidspunkt tanker om, at hvis muligheden bød sig, var Jutlandia en virksomhed, han havde lyst til at være en del af. Han oplevede en god tilgang fra Jutlandia med god kommunikation, der var helt nede på jorden, og han ønskede at komme til virksomhed af en lidt mindre størrelse, end den han kom fra, med en fladere struktur, hvor man kommer lidt tættere på. Tættere på virksomheden, hinanden og processerne.

Vores direktør, Michael Rühe udtaler sig om hvorfor valget landede på Gert, ”Gert er velbevandret og har erfaring med havnelogistik. Han er godt funderet, han er en erfaren leder, og har god kommerciel indsigt inden for de arbejdsområder, der er i afdelingen. Han kommer fra en stor organisation indenfor olie/gas segmentet, og den erfaring kan vi nyde godt af. Derudover er han et meget struktureret menneske, der er dygtig til processer.

I bund og grund er han et rigtig godt menneske, hvilket er utrolig vigtigt for mig, når jeg skal overgive ansvar.

Og så ville han gerne Jutlandia. Han var tiltrukket af det vi er, og det er mennesker vi gerne vil have med”.

Harbour Group, som Jutlandia er en del af, er en koncern med personlighed. Vi er en autentisk, familieejet koncern med stærke, bløde værdier, der bestræber sig på at have de gladeste medarbejdere og kunder.

Og nu er han her så

Som Operations Manager for kemi, logistik og told leder Gert et team på i alt 14 medarbejdere, og det er et spændende tidspunkt Gert er ankommet til Jutlandia på. Vi ser ind i et år med vækst inden for vores transporter, især med de nye sø- og luftfragtsaktiviteter vi i januar overtog fra IAT, vi skal færdiggøre nye faciliteter i kemiområdet, vi ser nye muligheder i markedet i samarbejde med vores søstervirksomhed COPCO, og der skal kigges på procedurer og arbejdsgange i afdelingen.

Gert som leder

”Jeg kan godt lide at lære folk at kende. Vi er alle forskellige, og min rolle er at være fleksibel i forhold til at møde folk der hvor de er, så deres job og opgaver passer til dem hver især. Jeg er åben, og folk skal kunne føle sig trygge i at komme til mig, og fortælle hvad der sker. Det er vigtigt at have en åben dialog med sine medarbejdere. En dialog, som er respektfuld for hinanden.

Jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle mine nye kollegaer, og jeg glæder mig til at lære mit team og de andre kollegaer rigtigt at kende”, siger Gert.

For nu vil vi sige HJERTELIG velkommen til Gert, vi glæder os til at fortsætte ud ad en succesfuld vej, gå i nye retninger, gå frem og tilbage og hvor end fremtiden fører os – med dig på holdet.

Jørgen Laursen
H.H. Danship - Manager
Vi har et godt og tæt samarbejde med Jutlandia. Gode relationer og generelt et rigtig samarbejde på alle niveauer.

Hovedårsagen til at vi har valgt at bruge Jutlandia, er fordi de tilbyder frokost og fordi Kjeld altid bringer kaffe med på kajen.
Spøg til side.. Jutlandia har altid styr på tingene og ved hvad de laver. De har nogle gode og erfarene folk.
Colin
Amasus -
In Jutlandia we see a trusted local partner at the port of Esbjerg. They assist us with all our needs and function as the link between us, the terminal and all people involved in shipments.
We are hoping on many more years of good cooperation between Jutlandia, Amasus & all our vessels which visit the port of Esbjerg!