Fredag i sidste uge forlod riggen Haeva, tidligere Paragon HZ1, Esbjerg Havn og drog mod nye eventyr.
Riggen er blevet solgt til Dixtone Holding og blev flyttet til Flushing i Holland, hvor den skal klargøres til fremtidige jobs.
Jutlandia har serviceret riggen, siden den i december 2016 kom til Esbjerg, dengang ejet af Paragon Offshore.
Haeva blev flyttet af tre slæbebåde fra Holland, som ankom til Esbjerg torsdag og fredag, hvor de lå til kaj udenfor Jutlandia. Den førende slæbebåd var Union Princess, og de to assisterende slæbebåde Multratug 4 og Brent.
I forbindelse med opgaven har Jutlandia været agenter for slæbebådene samt haft en koordinerende opgave imellem slæbebådene, riggen og myndighederne.
Det glæder os at sende Haeva afsted på nye, spændende rejser og vi ønsker Dixtone og besætningen alt godt.
Tak for et utrolig godt samarbejde og god vind.
Se en video af hvordan Haeva trækkes afsted af slæbebådene nedenfor.